25. august 2013

Velkommen

 
Velkommen til min blog, hvor jeg gerne vil vise mit vikingehåndværk. Min interesse for vikinger går langt tilbage, og interessen for vikingesmykkerne går helt tilbage til metalsløjd i skolen.
Nu er jeg arkæologi studerende, og læser samtidig faget viking studies. 
Med baggrund i min interesse for vikinger har jeg været rundt på mange forskellige vikingemarkeder, hvor jeg har fundet inspiration til mine vikingesmykker.
Den type smykker jeg laver ligger i en kategori der kaldes ringkæder. De kaldes ringkæder fordi kæderne er lavet ud af individuelle ringe. De forskellige typer armbånd opstår ved at sætte ringene sammen på forskellige måder, som derved skaber forskellige mønstre. Teknikken er den samme som den der blev brugt til ringbrynjer.
Alle mine smykker er lavet af sølvtråd 935, som jeg selv laver til ringe, for senere at samle til de forskellige typer mønstre.  

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar